Velkommen til vores FAQ-sektion!

Her finder du svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om vores Sidewalk Mystery oplevelser.

Vi håber, at disse svar vil give dig en bedre forståelse af, hvordan du spiller et Sidewalk Mystery, og hvordan du kan få den bedst mulige oplevelse.

Hvis du ikke finder svar på dit spørgsmål her, er du altid velkommen til at kontakte os, eller se på siden: Sådan spiller I.

Lad os komme i gang med at udforske verdenen af gåder, mysterier og spænding!

Er prisen pr. person?

Nej, prisen er for hele holdet, og hver spillekode giver adgang til at logge ind i spillet en gang.

Så selvom I er 2 eller 5 på holdet, er prisen den samme.

Hvor mange kan man være på et hold?

I princippet kan man være uendeligt mange på et hold, men i praksis bør man dele sig i mindre hold for, at alle får noget ud af at være med.

Vi anbefaler at spille på hold med 2-5 personer, og at alle så vidt muligt har en mobiltelefon med.

De fleste spil kræver, at der er medbragt mindst 2 telefoner, men der er kun behov for at den ene er logget ind i spillet.

Er I flere, anbefaler vi, at der købes en adgang for hvert enkelt hold.

Hvordan spiller man et Sidewalk Mystery

Spillet skal afvikles på en mobiltelefon eller en tablet styres af “Spillederen”.

De fleste spil kræver minimum 2 telefoner, da de øvrige deltagere også skal kunne henter materiale til løsning af gåder og opgaver.

Der er som udgangspunkt en spiller, der står som spilleder, og de øvrige deltagere har roller som “Indsamlere” og “Stifindere”.

“Spillederen” er den deltager, som logger ind i selve spillet, og står for at indsende svar på de udfordringer I møder undervejs i missionen.

“Indsamler” er alle de spillere, som indsamler viden undervejs, og som tester svarmuligheder af, så I ikke kommer til at afgive forkerte svar.
De svar Indsamleren tester af, påvirker ikke jeres resultat for missionen.
Der kan i princippet være et uendeligt antal Indsamlere, så alle kan være aktive i spillet.

“Stifinder” er den spiller, som har ansvaret for at finde vej.
Efter løsning af hver opgave vil I modtage anvisning til at finde videre til næste stop i spillet.

Ved hvert spørgsmål, skal I enten indtaste et svar eller vælge imellem 2 eller flere svarmuligheder.

Scan QR koden nederst på siden med din mobil, og prøv vores Demospil, som viser funktionerne i spillet.

Skal jeg installerer noget for at kunne spille?

Hele spillet kan afvikles i en almindelig browser på alle nyere mobiltelefoner eller tablets.

Spillet kan i princippet også spilles på en computer, men den er måske lidt tung at slæbe med.

Der er således ingen behov for at installerer noget, da spillet kan afvikles i en almindelig standard browser. Vi anbefaler at acceptere alle cookies.

Spillene kræver desuden, at mobiltelefonerne kan scanne en QR kode og vise en PDF fil. En standardmulighed på alle nyere telefoner, via kamerafunktionen.

Scan QR koden nederst på siden med din mobil, og prøv vores Demospil, som viser funktionerne i spillet.

Hvordan får man adgang til spillet?

Når I har gennemført købet, vil I på kvitteringssiden få mulighed for at downloade spilvejledning i PDF format.

Vi anbefaler, at I downloader (og evt. printer) PDF dokumentet, så alle deltagere kan forberede sig.

Dokumentet vil indeholde en QR kode til selve spillet, samt en kode der skal indtastes for at starte spillet.

Desuden vil I i løbet af 5-10 minutter modtage en mail om, at I er oprettet på Sidewalk Mystery.

I får mulighed for at vælge din egen adgangskode, som skal bruges sammen med e-mail eller brugernavn, når I skal logge ind for at spille. Det er især vigtigt, hvis I har købt spillet fra en anden enhed end den, som I skal spille fra.

Hvornår på dagen kan vi spille?

I kan spille Sidewalk Mystery, så snart købet er gennemført, og I har modtaget mailen med bekræftelsen. Der går typisk 5-10 minutter.

Vi anbefaler at spille i dagslys, men i princippet kan I spille døgnet rundt.

På nogle ture vil det være en fordel, at kunne besøge nogle af de steder I kommer forbi. Er der information (fx inde i en kirke) som skal bruges i løsning af opgaverne, vil der også være hjælp at hente i spillets “Hint” funktion.

Hvor mange point kan man opnå?

I hver mission kan I opnå 1000 points, hvis I løser alle opgaver i missionen.

Ikke alle opgaver tæller lige meget. Pointene gradueres alt efter, hvor afgørende den enkelte opgave er for den samlede mission.

Sværhedsgrader Let, Middel, Svær

Spillene inddeles i 3 niveauer.

Uanset spillets niveau, anbefales det altid, at børn og unge spiller sammen med en eller flere voksne.

Let

  • Spilles med 1 telefon
  • Spillet er ikke tidsbegrænset, og kan sædvanligvis gennemføres på 2-3 timer
  • Koderne er tydeligt forklaret, og Hint funktionen er tilgængelig ved alle spørgsmål.
  • Altid kun et niveau for kryptering
  • Koder er på samme sprog som I spiller fx dansk. Har I købet et spil på engelsk forgår alt på engelsk.
  • Ved forkert svar, får man altid mulighed for at fortsætte spillet.

Middel

  • Spilles med mindst 2 telefoner
  • Spillet er ikke tidsbegrænset, og kan sædvanligvis gennemføres på 2-3 timer
  • Koderne er delvist forklaret og hjælp kan findes i Hint funktionen
  • Altid kun et niveau for kryptering
  • Koder kan være på dansk eller engelsk
  • Ved forkert svar, får man altid mulighed for at fortsætte spillet.

Svær

  • Spilles med mindst 2 telefoner
  • Spillet skal gennemføres på tid, oftest 3 timer.
  • Løsning af koderne er indikeret i Hint
  • Koder kan være dobbeltkrypteret. dvs, en kode muligvis skal afkodes flere gange med forskellige teknikker.
  • Der kan forekomme forskellige sprog udover dansk og engelsk.
Hvor lang er ruten og hvor lang tid tager det?

De enkelte ruter er beskrevet med længde og gennemsnitlig tid til at løse opgaverne.

De fleste ruter er planlagt til ca. 2-3 km

Forventet tid til at gennemføre ca. 2-3 timer.

Hvad sker der hvis man forlader spillet?

Hvis I afbryder et spil uden at færdiggøre det, så tæller det for et forsøg, og I vil skulle starte forfra.

Ligeledes hvis din telefon løber tør for strøm eller hvis I lukker din browser ned.

I kan sagtens låse skærmen på telefonen når I går videre til næste stop på ruten.

Kan børn være med?

Ja, selvfølgelig.

Spillene er en god mulighed for, at både børn og voksne kan få sjove udfordringer og lære noget nyt om byen.

Vi anbefaler dog, at børn altid spiller sammen med voksne. Flere spil tager udgangspunkt i historiske begivenheder, som kan virke voldsomme.

Tilgængelighed

Turene er ca. 2,5 – 3 km. lange, og uden store op- eller nedstigninger.

Vi planlægger som udgangspunkt ruterne, så de også er tilgængelig med kørestol.

Ruterene går ad offentlige fortove, veje og stier i byområdet. Hvis vi på forhånd ved, at der er vejforhold undervejs, som besværliggør færdsel med kørestol, anviser vi en alternativ rute undervejs i selve spillet. På nogle ruter kan fortovet til tider være for smalt til en kørestol. De steder færdes fodgængere også på kørebanen, og trafikken er afpasset forholdene.

Kan vi spille til en firmafest eller andre større arrangementer?

Selvfølgelig, det er oplagt underholdning, og en sjov måde at lære noget nyt om hinanden, og om den by hvor spillet foregår.

Der gives automatisk mængderabat ved køb af mere end 5 spil.

Kan vi få specialudviklet spil?

Se mere under https://sidewalkmystery.dk/for-virksomheder/ og kontakt venligst klaus@sidewalkmystery.dk for et tilbud på et specialfremstillet spil til jeres attraktion, event, hotel, campingplads eller lignende.

Scan QR koden og prøv vores Demospil

Dansk

Engelsk

Tysk