Velkommen til vores FAQ-sektion!

Her finder du svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om vores Sidewalk Mystery oplevelser.

Du kan starte dit spil straks efter du modtager Spillevejledning samt Spillekode, som er gyldig et år fra køb.

Hvis du ikke finder svar på dit spørgsmål her, er du altid velkommen til at kontakte os, eller se på siden: Sådan spiller I.

Hvordan adskiller et Sidewalk Mystery sig fra et traditionelt Escape Room

I modsætning til et traditionelt escape room handler det ikke om at slippe ud, men om at træde ind i en lokal fortælling.


Alle vores spil bygger på – eller er inspireret af – virkelige begivenheder, og kombinerer det bedste fra escape room-verdenen, historiske byvandringer og geocaching.

Der er ingen låste rum og ingen chok-effekter – for virkeligheden er dramatisk nok i sig selv.

Hvornår kan vi spille?

Så snart I har købt spillet og modtaget spillevejledning og kode (typisk inden for 5-10 min.). Koden er gyldig i 1 år. Vi anbefaler dagslys, men I kan spille døgnet rundt – enkelte spil har dog åbningstider.

Er prisen pr. person?

Nej, prisen er for et helt hold.
Én kode giver adgang til, at holdet spiller én gang.

Spillekoden giver adgang til at logge ind 2 gange indenfor 24 timer efter første login. Så I kan komme i gang igen, hvis I fx løber tør for strøm undervejs, eller kommer til at slukke telefonen.

Hvor mange kan være på et hold?

I kan være mange, men vi anbefaler 2-5 personer pr. hold, da det giver den bedste spiloplevelse.
Er I flere, bør I købe én kode pr. hold.

Hvordan spiller man?

Hele spillet afvikles i en almindelig browser på en mobiltelefon eller tablet.

Én spiller er Spilleder (logger ind og indsender svar), og de øvrige er med til at finde spor, løse opgaver, knække koder og finde vej.

De fleste spil kræver en ekstra telefon til at hente supplerende materiale uden brug af spillekoden.

Skal vi installere noget?

Nej, spillet kører i en almindelig browser. Telefonen skal kunne scanne QR-koder og vise PDF’er.

Vi anbefaler at lukke alle andre browservinduer og apps inden start, da skift væk fra standardbrowseren kan afbryde spillet.

Hvordan får vi adgang?

Straks efter køb får I en PDF med vejledning, QR-kode og spillekode.

Hvor lange er ruterne?

Typisk 2-3 km og 1-3 timers spilletid.

Hvordan er ruterne?

Et Sidewalk Mystery gennemføres på offentlig tilgængelige gader, stræder og stier, og du er selv ansvarlig for, at se dig for i trafikken.

Undervejs må I nogle gange lede efter spor for at løse en del af udfordringerne undervejs. Oftest er valgt noget blivende, som fx en statue, en mindeplade eller lignende.

Skulle der være udefra kommende forandringer, så som vejarbejde eller lignende, som vi ikke har indflydelse på, vil du altid kunne gå videre i spillet, selvom en enkelt opgave så må springes over.

Hvad hvis vi forlader spillet?

Spillet kan ikke genoptages, hvis det afbrydes, skal I starte forfra.

Men I kan sagtens låse skærmen på telefonen og tage en pause undervejs.

Kan børn være med?

Ja, men spillet er udviklet til voksne og store børn.

Afhængig af alder kan mindre børn hjælpe med at finde spor og i nogle tilfælde også til at knække koder.

Er ruterne tilgængelige for kørestol eller barnevogne?

Som udgangspunkt ja, med enkelte undtagelser, men det vil fremgå i beskrivelsen af det enkelte spil.

I nogle spil anvises alternative ruter undervejs, hvis der fx er en smal passage.

Firmaarrangement eller store grupper?

Ja, vi tilbyder mængderabat ved køb af 5 spil eller flere.

Kan vi få specialudviklet et spil?

Se mere under https://sidewalkmystery.dk/for-virksomheder/ og kontakt venligst klaus@sidewalkmystery.dk for et tilbud på et specialfremstillet spil til jeres attraktion, event, hotel, campingplads eller lignende.

Scan QR koden og prøv vores Demospil

Dansk

Engelsk

Tysk