Et dødspændende spil for 4 personer
Velkommen til dette spændende mordmysterium, hvor opgaven er at afsløre morderen blandt jer.
Tag med til Flanø, hvor spændingen er uovertruffen, og mysteriet venter på at blive løst.
På den private ø Flanø, og det yderst luksuriøse badehotel & spa, som er drevet af Gordon Ramsen og hans kone Lisa, ånder alt tilsyneladende fred og ro. Men det ændre sig snart.
Øen ligger isoleret en halv times sejlads fra Svendborg. Øen er udover Gordon og Lisa kun beboet af det skiftende personale, som i øjeblikket tæller Louise, Karen og Johan, foruden køkkenpersonale og rengøring.
En morder iblandt jer
Hold øje med dine medspillere, for morderen kan være enhver af jer.
Morderens mål er at undgå afsløring og samtidig forsøge at skubbe skylden på en uskyldig. Hvis de lykkes, vinder morderen.
Men hvis de uskyldige afslører morderen, vinder den spiller, som har været skarpest til at udpege morderen, og derved har optjent flest point i løbet af spillet.
For allerede i første kapitel, omkommer en af personalet på øen, da en af gæsterne slår vedkommende ihjel. Er det ikke dig selv der er morder, vil det være en af de andre rundt om bordet, spørgsmålet er bare hvem?
Flere forskellige mordere
Spillet findes i flere varianter, og du får automatisk en af disse. Derved er du sikker på, at du ikke på forhånd ved, hvem morderen er. Selv ikke hvis du tidligere har spillet Mordmysteriet på Flanø Badehotel & Spa.
Dette spil er for 4 spillere
Det er vigtigt at alle roller i mordmysteriet spilles. Passer antal deltager ikke med antal roller, kan det fx løses ved, at flere går sammen om at spille en rolle, eller en deltager spiller to roller.
Et alternativ er at vælge samme spil for 8 spillere.
Det tekniske
Spilleder afvikler den fælles del af spillet via computer, tablet eller mobiltelefon. Enten ved at afspille de videosekvenser, som indleder hvert af de fem kapitler, eller ved selv at læse teksten op.
Hver af de fire roller har via mobiltelefon/tablet egen adgang til sin del af spillet. Her vises de personlige oplysninger, og deltageren skal i hvert af de fem kapitler, gætte på hvem morderen er.
Alle deltagere guides igennem spillet, og det kræver ikke særlige it færdigheder, udover at kunne scanne en QR kode, og indtaste Spillekoden.
Varighed
Spilletiden varierer, men forvent at det tager 1,5-2,5 timer.
Man kan vælge at spille mordmysteriet “ud i et stræk”, eller man kan opdele, og fx spille de fem kapitler imellem retterne til en middag eller lignende.
Spillet foregår på et luksus spa, og du kan overveje at inddrage temaet i eventuelle invitationer, udklædning, menu, bordpyntning osv.
Mest for voksne
Spillet er primært for voksne eller unge, som kan håndterer at der tales om mord, vold, stofmisbrug, utroskab, sex og andre (u)behageligheder.
Spil hvor og når du vil
Mordmysteriet kan spilles der hjemme, i sommerhuset, på campingpladsen, i hytten, på hotellet eller hvor som helst I måtte have lyst. Blot hver deltager har en mobiltelefon, og Spillederen derudover har en tablet eller pc.
SPROG: DANSK
VARIGHED: 1,5 – 2,5 timer
ANTAL ROLLER: 4
249,00 kr. Inkl. moms Add to cart
ANTAL ROLLER: 8
349,00 kr. Inkl. moms Add to cart